Overenskomst

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere. Overenskomster indgås mellem arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagernes faglige organisationer. Aftalen løber mellem 2 -4 år.

En overenskomst indeholder regler omkring:
- Løn og pension
- Arbejdstimer
- Overtidsbetaling og andre tillæg
- Løn under sygdom og barsel
- Efteruddannelse
- Opsigelse

Overenskomst for lønmodtager

Som lønmodtager gælder den overenskomst som arbejdsgiveren har indgået. Arbejdsgiver er kun forpligtet til at følge en overenskomst, hvis der er lavet en aftale med en faglig organisation. Det skal være oplyst i en ansættelseskontakt, hvilken overenskomst der er gældende.

Der er i Danmark ikke nogen lov om mindsteløn, dette fastsættes i en overenskomst. Hvis en virksomhed ikke har tegnet en overenskomst, er lønmodtageren heller ikke dækket af en overenskomst, uanset om man er medlem af en fagforening. Har arbejdsgiver lavet en overenskomst, gælder den for alle i virksomheden, også de lønmodtagere som ikke er i en fagforening.

Overenskomst for arbejdsgiver

Arbejdsgiver skal kun følge en overenskomst, hvis der er lavet en aftale med en faglig organisation. Arbejdsgiver kan gennem en arbejdsgiverorganisation have en overenskomst. Hvis arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, kan man indgå en lokaloverenskomst eller en tiltrædelsesoverenskomst. Begge følger i hovedtræk hovedoverenskomsten på området.

Har arbejdsgiver indgået en overenskomst, gælder den for alle lønmodtagere, også dem der ikke er medlem af en fagforening.

Oversigt overenskomst

Aftale om overenskomst

Hovedaftalen

I 1899 indgik Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) en hovedaftale. Denne hovedaftale fastlægger de grundlæggende spilleregler omring overenskomster og hvilken midler der må benyttes hvis der ikke er en overenskomst. Der blev efterfølgende indgået tilsvarende aftaler mellem andre hovedorganisationer.

Punkter i hovedaftalen:

Strejke: Lønmodtagere kan strejke fra arbejdspladsen for at opnå bedre løn- og ansættelsesvilkår. Strejke kan anvendes når en overenskomst er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke skal være lovligt varslet.

Lockout: Arbejdsgiver kan lukke arbejdspladsen, så lønmodtagerne ikke kan komme på arbejde. Lockout finder oftest sted, når der er sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Boykot: Arbejdsgiver kan afvise lønmodtagere fra et bestemt fagforbund, uden at udelukke resten fra virksomheden.

Blokade: Medlemmer af en fagforening kan beslutte, at de ikke vil lade sig ansætte i en virksomhed, fordi denne virksomhed ikke vil indgå overenskomst.

Sympatikonflikter: Bruges i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke vil indgå overenskomst, så kan andre fagforbund varsle konflikt overfor denne virksomhed.

Fredspligt: Så længe der gælder en overenskomst, er arbejdsgiver og lønmodtager forpligtet til at holde fred. Dvs. der ikke må laves strejke, blokade eller boykot.