Betaling af ledighedsdage også kaldet G-dage (Godtgørelsesdage) er en pligt arbejdsgiver har. Det er ingen betydning om arbejdspladsen har en overenskomst eller ej. G-dage betyder, at arbejdsgiver skal betale de 3 første dage man er ledig som lønmodtager. Der er dog en række krav der skal være opfyldt.
Læs mere om ledighedsdage

Det er forskelligt fra branche til branche, om man er 14 dages lønnet eller månedslønnet. 14 dages lønnet kan være overenskomstmæssigt bestemt. Især håndværkerbranchen er 14 dages lønnet. Betalingen sker i lige eller ulige uger.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en lovbestemt ordning virksomheder skal betale til. AES betaler erstatning hvis en medarbejder får en erhvervssygdom.

AES dækker erhvervssygdomme, ikke arbejdsulykker. Bidraget til AES betales af arbejdsgiver og er afhængig af hvor meget der betales i ATP og hvilken branchekode man har. Læs mere om AES

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er en ordning, der sikrer, at udstationerede lønmodtagere får løn ved arbejde i Danmark.

Hvis en udstationeret lønmodtager mangler at få udbetalt løn af en udenlandsk arbejdsgiver, kan AFU dække lønnen, hvis en række betingelser er opfyldt. Læs mere om AFU

Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag er en lovbestemt ordning virksomheder skal betale til. AUB refundere en del af lønnen til elever. AUB skal betales af alle virksomheder, private og offentlige. Formålet er at gøre det mere attraktiv økonomisk at uddanne elever. Man bliver automatisk tilmeldt ordningen som arbejdsgiver. Læs mere om AUB

Er den indkomst man har som lønmodtager. Dette kunne være løn, provision, feriepenge, SU, dagpenge mv. Af denne indkomst skal der betales A-skat.

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. At være medlem af en A-kasse er en forsikring imod arbejdsløshed. Som medlem af en A-kasse er man berettiget til dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs. En A-kasse administrerer flere opgaver blandt andet udbetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn. Medlemskab af en A-kasse skal ikke fremgå af ens lønseddel. A-kasse kontingent bliver indberettet af A-kassen selv og fremgår af forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.

Som akkord lønnet tjener man penge ved at udføre et bestemt stykke arbejde. I modsætning til timeløn for man kun løn for et bestemt stykke arbejde, ikke pr time. Akkord løn er primært brugt i bygge- og anlægsbranchen og i produktionsvirksomheder.

Forkortet AM-bidrag, en skat på 8% der går til sygedagpenge og efteruddannelse af ledige. Alle lønmodtager og selvstændige skal betale AM-bidrag. Beløbet bliver udregnet som 8% af AM-grundlaget. Læs mere om AM-bidrag

Det samme som AM-indkomst. Af dette beløb skal der betales 8% i AM-bidrag. AM-grundlaget findes ved at fratrække ATP og andre pensioner fra bruttolønnen.

Eksempel
Løn 20.000
ATP -95
Pension -1.000
AM-grundlag 18.905

AMP betyder ArbejdsMarkedsPension. En arbejdsmarkedspension er en del af et ansættelsesforhold. Ved de fleste overenskomster er der et krav om arbejdsmarkedspension. Dette kan betyde, at arbejdsgiver har pligt til at indbetale en procentdel af lønnen til pension. Det kan også være bestemt at lønmodtageren selv skal bidrage med en procentdel.

Det samme som ansættelsesbrev og ansættelseskontrakt. Alle lønmodtagere der arbejder over 8 timer om ugen har ret til et ansættelsesbevis. Ansættelsesbeviset skal minimum indeholde 10 punkter samt øvrige vigtige og væsentlige forhold der kan gøre sig gældende. Hvis der sker ændringer i ansættelsen, skal der udarbejdes et nyt ansættelsesbevis eller laves et tillæg. Læs mere om ansættelseskontrakter

Det samme som ansættelsesbevis og ansættelseskontrakt. Alle lønmodtagere der arbejder over 8 timer om ugen har ret til et ansættelsesbrev. Ansættelsesbrevet skal minimum indeholde 10 punkter samt øvrige vigtige og væsentlige forhold der kan gøre sig gældende. Hvis der sker ændringer i ansættelsen, skal der udarbejdes et nyt ansættelsesbrev eller laves et tillæg. Læs mere om ansættelseskontrakter

Det samme som ansættelsesbevis og ansættelsesbrev. Alle lønmodtagere der arbejder over 8 timer om ugen har ret til en ansættelseskontrakt. Ansættelseskontrakten skal minimum indeholde 10 punkter samt øvrige vigtige og væsentlige forhold der kan gøre sig gældende. Hvis der sker ændringer i ansættelsen, skal der udarbejdes en ny ansættelseskontrakt eller laves et tillæg. Læs mere om ansættelseskontrakter

Den normale arbejdstid i Danmark er 37 timer om ugen, dog er frokostpause ikke inkluderet.

Arbejdstimer skal fremkomme af en lønseddel. Det er vigtigt i forhold til beregning af ATP og med hensyn til efterløn og dagpenge.

Den skat lønmodtager skal betale af sin løn, også kaldet A-indkomst. A-skat kaldes også for kildeskat, fordi skatten skal opkræves ved kilden, en arbejdsgiver. Læs mere om A-skat

Arbejdsmarkedet TillægsPension er en fælles pensionsordning i Danmark. Alle lønmodtagere over 16 år skal indbetale til ATP. Beløbene skal fremgå af en lønseddel. Indbetalingen til ATP er afhængig af antallet af arbejdstimer, for en fuldtidsansat skal der indbetales kr. 284. Arbejdsgiver skal indbetale 2/3 og lønmodtager skal betale 1/3 af det samlede beløb. Læs mere om ATP

Finansieringsbidrag er en lovbestemt ordning private virksomheder skal betale til. FIB er med til at dække omkostninger til ATP-bidraget for personer, der ikke er i arbejde. Det kunne være personer der er arbejdsløse, på sygedagpenge eller på barselsdagpenge. Finansieringsbidraget dækker også omkostninger til LG (lønmodtagernes garantifond). Læs mere om FIB

Nogle lønmodtagere har ret til barnets 1. sygedag, det skal stå i en ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller overenskomst. Barnets 1. sygedag giver ret til at holde fri med løn. Dette er mest brugt hvis man arbejder under en overenskomst. Det kan også være aftalt, der kan holdes fri på barnets 2. sygedag.

Barselsdagpenge er for lønmodtagere der ikke har ret til løn under barsel. Satsen er i 2017, kr. 4.245. Læs mere om barsel

Alle lønmodtagere har ret til at holde barsel, i alt 52 uger. Aflønning under barsel er afhængig af ansættelsesforholdet. Læs mere om barsel

Har man over 24 kilometer til og fra arbejde, kan dette fratrækkes i skat. Man har selv pligt til at holde styr på antallet af kilometer og arbejdsdage. Det er ligegyldigt hvilket transportmiddel man benytter.

Satsen for 2017
0 - 24 km pr. dag 0 kr.
24 - 120 km pr. dag 1,93 kr.
Over 120 km pr. dag 0,97 kr.

For kørsel i egen bil i arbejdstiden, kan der udbetales befordringsgodtgørelse.

Satsen for 2017
Kr. 3,53 op til km. 20.000
Kr. 1,93 over km. 20.000.

Der kan også udbetales befordringsgodtgørelse til ansatte der kører på cykel, knallert, eller scooter kr. 0,52 pr. km. Befordringsgodtgørelse fremgår på en lønseddel. Beløbet skal fremstå efter skat.

Beskæftigelsesfradraget udregnes på baggrund af hvor meget man tjener. Både af lønindkomst samt overskud af personlig virksomhed. Beskæftigelsesfradraget tillægges automatisk på årsopgørelsen som et ligningsmæssigt fradrag. Der kan i 2017 opnås et fradrag på kr. 30.000.

Bestyrelseshonorar skal som hovedregel beskattes som A-indkomst, hvor der tilbageholdes A-skat og AM-bidrag.

Som arbejdsgiver har man pligt til at tilbageholde og betale A-skat og AM-bidrag for sine ansatte. Oplysninger om A-skat og AM-bidrag skal indberettes til e-indkomst.

Har en virksomhed under 1 mio. i samlet A-skat for alle ansatte, skal A-skat afregnes d. 10. i efterfølgende måned. F.eks. A-Skat for august skal afregnes d. 10. september.

Har en virksomhed over 1 mio. i samlet A-skat for alle ansatte, skal A-skat afregnes sidste bankdag i måneden. Læs mere om A-Skat og AM-bidrag

Bikortet er et skattekort, der bruges hvis man har flere arbejdsgivere. På bikortet er oplyst en trækprocent uden et fradrag, dette fradrag bruges på hovedkortet. Bikortet må gerne bruges af flere arbejdsgivere på en gang. Det er lønmodtageren, der skal oplyse om arbejdsgiver skal bruge bikortet. Læs mere skattekort

Er indkomst hvor der ikke er tilbageholdt skat fra en arbejdsgiver. Der kunne f.eks. være aflønning af musikere eller foredragsholdere. Ved B-indkomst skal man selv sørge for at betale skatten.

En bonus kan gives til medarbejdere der har ydet en ekstra god indsats. Hvis en virksomhed har opnået et godt resultat og gerne vil belønne medarbejdere, kunne der gives en bonus. En bonus bliver betragtet som almindelig løn og A-indkomst, hvor der skal betales A-skat og AM-bidrag.

Bruttoløn er lønnen før skat, altså den samlede indkomst. Hvis en lønmodtager tjener kr. 25.000 om måneden, vil dette være bruttolønnen.

Et bruttotrækkort er et skattekort der kun viser en trækprocent, dette vil være en lavere trækprocent hvor det månedlige skattefradrag er indregnet. Skattekortet kan bruges af lønmodtagere med flere arbejdsgivere eller lønmodtagere med en uregelmæssig indkomst, hvor det svært at udnytte et månedligt skattefradrag.
Hvis man vil have et bruttotrækkort, skal man kontakte SKAT.

En bruttotrækordning er en ordning, der betyder at en medarbejder går ned i løn, imod at få stillet et personalegode til rådighed.

B-skat er skat, der skal betales af b-indkomst. Benyttes f.eks. af selvstændige med privat ejet virksomhed. Det er afhængigt af forskudsopgørelsen, hvor meget der skal betales i B-skat. B-skat bliver betalt i 10 rater årligt, juni og december er undtagen.

I Danmark må man have et fritidsarbejde når man er 13 år, dog er der en række bestemmelser der skal være opfyldt og det er kun et begrænset antal timer. Fra 15 år må man have et erhvervsarbejde, der er stadig regler for hvilke arbejdsopgaver der må udføres og det må ikke gå ud over skolegangen. Læs mere unge under 18 år

E-boks er en mail database, hvor man kan få tilsendt vigtige dokumenter digitalt. Nogle lønmodtagere har mulighed for at modtage lønsedler på e-boks. Hvis lønmodtager får lønsedler via e-boks, skal der være mulighed for at printe lønseddel ud.

E-indkomst er et samlet register, hvor alle indkomstoplysninger indberettes til. Dette omfatter også SU, pension, dagpenge og kontanthjælp. Både lønmodtager og arbejdsgiver kan afstemme alle lønoplysninger til e-indkomst. Læs mere om eindkomst

For lønmodtager der tjener under kr. 266.200 i 2017 gives et forhøjet befordringsfradrag. Dette ske automatisk ved dannelsen af årsopgørelsen.

Et skattekort kan være et hovedkort, bikort eller frikort. Skattekortet viser trækprocent og skattefradrag pr. dag, uge, 14 dage og måned. Et skattekort fremgår af forskudsopgørelsen. Læs mere om skattekort

Både lønmodtagere og selvstændige kan være medlem af en fagforening. En fagforening kæmper for bedre løn og ansættelsesvilkår. Der findes mange forskellige fagforeninger i Danmark indenfor forskellige arbejdsområder. Medlemskab af en fagforening skal ikke fremgå af ens lønseddel eller ansættelseskontrakt. Kontingentet til en fagforening kan fratrækkes i skat. Fagforeningskontingent bliver indberettet af foreningen selv og fremgår af forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Der kan højest fratrækkes kr. 6.000. (sats 2017)

Perioden hvor man skal holde minimum 5 ugers ferie, fra 1. maj - 30. april. Dette kaldes også ferieåret. Ferien er opdelt i hovedferie og restferie.
Hovedferien skal afholdes med 3 ugers sammenhæng mellem 1. maj - 30. september. Man skal have aftalt tidspunkt for afholdelse af hovedferien 3 måneder før den starter.
Restferie skal afholdes minimum 1 uge af gangen. Man skal have aftalt tidspunkt for afholdelse af restferie 1 måned før den starter. Læs mere om ferie

Alle lønmodtagere er minimum dækket af Ferieloven, dette gør at alle lønmodtager i Danmark har ret til feriepenge. Udover den løn man tjener, har en lønmodtager også ret til feriepenge på 12,50 %.
Arbejdsgiveren skal tilbageholde både A-skat og AM-bidrag af feriepengene, de resterende feriepenge, skal indbetales til en feriekonto. Feriepenge skal være oplyst på en lønseddel og skal nævnes i en ansættelseskontrakt. Læs mere om ferie

Som lønmodtager har man ret til 5 ugers ferie eller 25 feriedage. Dette står i ferieloven og kan ikke afviges. Ferien kan efter aftale også optjenes/afholdes i timer. Man optjener ret til 2,08 feriedage pr. måned.
(25 feriedage / 12 måneder = 2,08 dage) Beregn feriepenge

5 feriefridage eller den 6. ferieuge er ikke noget alle lønmodtager har ret til, det opnås kun ved forhandling. Det skal fremgå af en ansættelseskontrakt eller en overenskomst. Der findes ingen offentlig lovgivning omkring afholdelse eller udbetaling af 6. ferieuge, dette er individuelt aftalt. Det kan være nævnt i en overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalehåndbog.

Ferieloven sikre alle lønmodtager minimum 5 ugers ferie om året. Ferieloven har regler omkring optjening og afholdelse af ferie. Læs mere om ferie

Et optjeningsår løber fra d. 1. januar - 31. december. Alle der er omfattet ferieloven har ret til 5 ugers ferie, svarende til 25 dage. Man kan efter aftale også optjene ferie i timer.

Ferietimer beregnes 7,4 timer x 25 dage = 185 timers ferie om året. Fuldtidsansatte optjener 2,08 dages ferie pr. måned. (25 feriedage / 12 måneder = 2,08 dage)

Er en lønmodtager ansat som funktionær, har man ferie med løn. Derudover har man ret til et ferietillæg. Ferietillægget er på minimum 1 %, men kan aftales højere. Ferietillægget beregnes som 1 % af den ferieberettiget løn for sidste optjeningsår. Ferietillægget udbetales inden det nye ferieår starter, typisk med april eller maj lønnen.

Et ferieår er fra 1. maj - 30. april.

Har en medarbejder fået udbetalt a conto løn, skal der i samme måned tilbageholdes samme beløb efter skat. Der kan ikke udbetales a conto løn over flere måneder uden træk af A-skat og AM-bidrag.

Hver november modtager alle en forskudsopgørelse. Forskudsopgørelsen er en oversigt over næste års indkomst og fradrag. Det er ens egen pligt at kontrollere at tallene er rigtige. Forskudsopgørelse kan ændres hele året, hvis der sker ændringer i indkomsten.

Ved opsigelse/afskedigelse kan der blive tale om en fratrædelsesgodtgørelse. Medarbejderen kan få op til kr. 8.000 skattefrit ved fratrædelse. Hvis man som funktionær er blevet opsagt efter 12 års ansættelse i den samme virksomhed, har man krav på en godtgørelse.

Ved 12 års ansættelse, godtgørelse på 1 måneds løn
Ved 17 års ansættelse, godtgørelse på 3 måneders løn

Der skal ikke betales godtgørelse, hvis en medarbejder selv siger op.

Hvis man har et frikort, regner man ikke med at tjene over 44.300 kr. hvis man er over 18 år, 33.000 for personer under 18 år. Benytter man frikortet er der ingen trækprocent og der skal ikke betales A-skat, kun AM-bidrag. Læs mere om skattekort

Hvis en lønmodtager bliver fritstillet betyder det, man ikke skal møde på arbejde mere. Man får den normale løn, i det opsigelsesvarsel man har.
Man skal stadig være loyal for arbejdsgiveren, så man kan ikke blive ansat ved en konkurrent eller selv starte samme type virksomhed. Lønmodtager kan "kontraopsige" sin stilling med den gældende opsigelsesvarsel.

En fritvalgsordning er overenskomstbestemt. Ordningen går ud på, at arbejdsgiver skal indbetale en procentdel af lønnen til enten ferie, pension eller løn. Lønmodtager vælger selv, hvad beløbet bruges til. Hvornår lønmodtageren skal vælge afhænger af overenskomst, valget gælder et år af gangen. Vælger lønmodtager ikke noget, skal det opsparede beløb indbetales til pension. Lønmodtager bliver først beskattet af beløbet når det udbetales, ikke løbende.

Godtgørelsesdage også kaldet ledighedsdage er en pligt arbejdsgiver har. Det er ingen betydning om arbejdspladsen har en overenskomst eller ej. G-dage betyder, at arbejdsgiver skal betale de 3 første dage man er ledig som lønmodtager. Der er dog en række krav der skal være opfyldt.
Læs mere om G-dage

Hovedkortet viser fradrag og trækprocent. Hovedkortet må kun bruges af en arbejdsgiver. Bruges hovedkortet af flere arbejdsgivere, vil man få en restskat. Hovedkortet skal bruges til hovederhvervet, altså der man arbejder mest. Hovedkortet dannes på baggrund af forskudsopgørelsen.

I Danmark må man have et fritidsarbejde når man er 13 år, dog er der en række bestemmelser der skal være opfyldt og det er kun et begrænset antal timer. Fra 15 år må man have et erhvervsarbejde, der er stadig regler for hvilke arbejdsopgaver der må udføres og det må ikke gå ud over skolegangen.

Et indkomstår svarer til et kalenderår. Fra 1. januar - 31. december.

Hvis en virksomhed har 25 års jubilæum kan der gives en godtgørelse til de ansatte. Der må gives op kr. 8.000 skattefrit til hver medarbejder. Godtgørelse over kr. 8.000 er skattepligtig for medarbejderen. Der kan også gives jubilæumsgodtgørelse ved 35 år og større år, der er deleligt med 5. De samme regler gælder, hvis det er medarbejderen der har jubilæum.

Kildeskat er den skat man betaler af f.eks. løn, dagpenge, pensioner, også kaldet A-skat. Det kaldes "kildeskat", fordi skatten opkræves ved kilden (arbejdsgiver). Det er arbejdsgivers pligt, at opkræve skat fra lønmodtageren.

En klausul mellem lønmodtager og arbejdsgiver, hvor det er aftalt, at en periode efter ansættelsen ophør, ikke må drive samme erhverv som arbejdsgiveren, altså ikke være i direkte konkurrence med arbejdsgiveren. Læs mere ansættelsesklausuler.

En klausul mellem lønmodtager og arbejdsgiver, hvor det er aftalt, at en periode efter ansættelsen, er funktionæren afskåret fra at have kontakt til virksomhedens kunder eller forretningsmæssige forbindelser. Læs mere ansættelsesklausuler.

For at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse skal der udarbejdes en kørebog. En kørebog viser hvem og hvor meget der er kørt. SKAT kan kræve dokumentation for antal kørte kilometer, derfor er det vigtig at lave en kørebog. Løs mere om kørebog

Skylder man penge til det offentlige, kan SKAT lave en lønindeholdelse. Dette betyder i praksis, at SKAT forhøjer skattebetalingen hver måned, indtil gælden er betalt. Som arbejdsgiver betyder det ikke noget, det bliver automatisk reguleret over skattekortet.

Arbejdsgiver har pligt til at udlevere en lønseddel. Det er lønmodtagernes bevis på, at der er betalt skat af lønnen. Læs mere om lønsedler

Fra 2012 er multimediebeskatningen afskaffet Læs mere om Fri telefon

Er hvor arbejdsgiver kan søge om refusion af sygedagpenge og barselsdagpenge. Læs mere om nemrefusion

Et "Log in" system, hvor man skal have brugernavn, kode og nøglekort. Nem ID kan bruges til de fleste offentlige tjenester.

Både lønmodtager og arbejdsgiver skal have en nemkonto. En nemkonto er en bankkonto, hvor der kan indsættes ydelser fra det offentlige. Man skal kontakte sin bank, for at få oplyst sin nemkonto.

Nettoløn er den løn man har sidst på lønsedlen. Lønnen efter skat. "Den løn man kan handle for i Netto"

En aftale mellem arbejdsgiver og en række lønmodtagere om løn og ansættelsesvilkår. Læs mere om overenskomst

I februar/marts måned, bliver årsopgørelsen tilgængelig på skat.dk. Den viser om man får en restskat eller skal have penge tilbage. Skal man have penge tilbage, kaldes dette "Overskydende skat". Beløbet bliver automatisk indsat på ens Nemkonto.

Alle danskere har et personfradrag. I 2017 er fradraget kr. 45.000 for personer over 18 år og kr. 33.000 under 18 år. Fradraget er den del af indkomsten, der ikke skal beskattes. Personfradraget er oplyst på forskudsopgørelsen.

Når en lønmodtager kun får løn efter en opgave er løst eller et salg er sket. Det kunne f.eks. være telefonsælgere, bilforhandler eller en sælger. Desto mere man sælger, jo mere tjener man. Læs om flere løntyper

Søgnehelligdagsbetaling er en ekstra betaling for timelønnet ansatte. SH-betaling er en procentvis opsparing, der kan blive udbetalt a conto med helligdagene. SH-betaling findes hovedsageligt ved overenskomster. Det afhænger af hvilken overenskomst man har, hvornår betalingerne falder og til hvilken procentsats.

For kørsel i egen bil i arbejdstiden, kan der udbetales skattefri kørselsgodtgørelse.

Satser for 2017:
Kr. 3,53 op til km. 20.000
Kr. 1,93 over km. 20.000.

Der kan også udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til ansatte der kører på cykel, kr. 0,52 pr. km.
Hvis en medarbejder er på rejse for sin virksomhed, og rejsen varer over 24 timer, kan der udbetales kr. 209 for logi og kr. 487 for kost pr. døgn. Læs mere om kørselsgodtgørelse

Er man som arbejdsgiver tilmeldt sporadisk angivelse, skal der kun indberettes, når der bliver udbetalt løn. Dette kan være en fordel, hvis arbejdsgiver ikke ved i hvilke perioder der skal udbetales løn. Læs mere om skattekort

"Statens Uddannelsesstøtte" Hvis man modtager S.U. skal man betale A-skat af beløbet, der skal ikke betales AM-bidrag eller ATP. SU-styrelsen vil automatisk bruge hovedkortet og det månedlige fradrag til udbetalingen.

På skat.dk kan man logge ind på skattemappen, her kan man se forskudsopgørelsen, årsopgørelsen mv. Man kan logge ind med NemID eller en tast selv kode. Virksomheder skal også bruge Tastselv for indberetning af moms, lønsum mv.

Fremkommer dette på en lønseddel, betyder det man har fået noget løn udbetalt efter skat. Dvs. der skal ikke trækkes skat af beløbet. Dette kunne f.eks. være et medarbejder udlæg.

Tillæg før skat, kan betyde mange ting. Generelt betyder det, en løndel som skal beskattes. Tillæg før skat betyder man tillægger noget løn før man beregner skat. F.eks. en bonus, ferietillæg, udbetalte overarbejdstimer.

Hvis man som månedslønnet gerne vil finde sin timeløn, skal man dividere månedslønnen med 160,33. Man bruger 160,33 fordi der er 37 arbejdstimer på en uge, dette ganges med antal uger om året. Dette giver 37 x 52 = 1.924 arbejdstimer om året. I gennemsnit bliver dette 1.924 / 12 = 160,33 om måneden.

Trækprocenten findes på et skattekort. Trækprocenten viser hvor stor en del af lønnen, der skal indbetales til skat. Trækprocenten bliver dannet på baggrund af forskudsopgørelsen og afhænger af indkomst, fradrag og hvilken kommune man bor i.

Hvis en medarbejder får stillet en bil til rådighed af arbejdsgiver, skal medarbejder beskattes af "Værdi af fri bil" Beregn fri bil

En lønmodtager der får stillet en telefon til rådighed af arbejdsgiver skal beskattes af fri telefon. I 2017 er værdien kr. 2.700. Hvis ægtefællen også bliver beskattet af fri telefon, bliver beskatningen nedsat med 25% for begge, dette sker automatisk ved dannelse af årsopgørelsen. Læs mere om fri telefon

Alle der administrere løn, skal huske at afstemme lønnen pr. 31. december til e-indkomst. Evt. rettelser skal medtages inden midten af februar ellers bliver lønmodtagernes årsopgørelse forkert.

I februar/marts måned, bliver årsopgørelsen tilgængelig på skat.dk. Den viser om man får en restskat eller skal have penge tilbage. Det er ens egen pligt at kontrollere årsopgørelsen og indtaste evt. rettelser hertil.


Har du styr på lønnen?

Start med et lønkursus og opnå større viden om løn og personale.


Opnå større viden om lønstyring refusioner eindkomst med et lønkursus

Læs mere