Lønsystemer

Danløn

Danløn er udviklet af Danske Lønsystemer A/S og har i dag mere end 25.000 erhvervskunder. Danløn er et online system, så der kan logges på fra enhver computer med internetadgang.

Danløn kan klare store dele af lønadministrationen, udarbejde lønsedler, overførsel af A-skat, AM-bidrag, Feriepenge, Pension og Nettoløn. Danløn afregner ikke ATP-FIB, AUB og AES.

Lønsedler kan sendes ud på mail til den enkelte lønmodtager. Mailen er låst med et kodeord, som kun lønmodtageren kender. Lønsedlerne gemmes af Danløn elektronisk i 5 år.

Danløn har ikke telefonisk support, kun support via systemets kontaktfunktion, men der svares inden for 24 timer. Danløn har en opslagsoversigt som hjælp. Der udbydes kurser i Danløn, kurserne gennemgår funktionerne i systemet.

Der er mulighed for 3 måneders prøveperiode.

Brugervenlighed

Alle lønmodtager med en gennemsnitlig arbejdsuge over 8 timer samt ansættelse over 1 måned.

Danløn er fornuftig at bruge, når man kender systemet. Oprettelse af medarbejder og ajourføring af stamdata foregår let, man skal dog huske at trykke på "gem-knappen" ellers bliver ændringer ikke opdateret.

Danløn har mange funktioner at vælge imellem, dog er systemet sat op på en måde, der gør det overskuelig og brugervenligt. Inden man køber Danløn, er der mulighed for at afprøve systemet gratis fra deres hjemmeside.

Nybegyndere indenfor lønadministration og lønstyring vil sagtens kunne betjene programmet.

Pris

Fast pris på kr. 15,00 + moms pr. lønseddel, der opkræves ikke noget for abonnement.

Med 4 fastansatte om året bliver det i alt kr. 720 + moms. eller kr. 180 pr. ansat om året.

Dette omfatter 12 indberetninger, alle lønsedler gemt elektronisk i arkiv, afregning af skatter, ændringer i stamdata, afregning af feriepenge.

Andet

Danløn afholder kurser forskellige steder i Danmark, kurset koster kr. 3.995 + moms af en dags varighed.

Samlet bedømmelse

Samlet er Danløn et rigtig godt lønprogram med mange muligheder. Prisen er meget attraktiv, kun kr. 15 pr. lønseddel. Man kan dog savne en telefonisk support, da mange spørgsmål vedrørende lønkørsel, kræver hurtigt svar.

Som ny arbejdsgiver ville Danløn være et godt valg. Der kan logges ind på systemet med kun internetadgang. Med denne måde, kan man give sin revisor adgang til at kontrollere sine indberetninger i starten.

Danløn kan klart anbefales, lige meget om der skal laves 2 eller 200 lønninger.

picture picture picture picture picture picture

Samlet vurdering 6/6

Din erfaring? - kommentarer?

Hvad er din erfaring? Skriv gerne til os her.


Vil du vide mere om løn personale administration?

- med et lønkursus er du på rette vej...

Læs mere