Fratrædelsessamtale

Fratrædelsessamtale

En fratrædelsessamtale bruges når en medarbejder fratræder sin stilling. Samtalen bruges af arbejdsgiver til at få "feedback" om medarbejderens erfaringer og holdninger til virksomheden.

Hvis medarbejderen har været utilfreds, haft evt. tvister eller har kritik af virksomheden, kan dette afklares ved samtalen, så andre medarbejdere ikke får samme problemer.

En fratrædelsessamtale kan også have til formål, at medarbejderen videregiver sin erfaring og viden om udvalgte arbejdsområder eller kommer med ideer til forbedringer. Her skal arbejdsgiver lytte aktiv og notere medarbejderens råd og kritik og tage dette til eftertanke.

Det er ikke noget krav, at afholde en fratrædelsessamtale og man bør ikke afholde samtalen hvis medarbejderen ikke ønsker det. Medarbejderen der selv har opsagt sin stilling, er det vigtig, at kunne afklare nogle af de områder som medarbejderen var utilfreds med, så undgår man at andre siger op af samme grunde.

Hvis arbejdsgiver ikke har tid eller er interesseret i samtalen, kan man bede medarbejderen om at udfylde et spørgeskema. Ulempen ved et spørgeskema er evt. kritikpunkter, ikke kan uddybes eller begrundes.

Forløbet af fratrædelsessamtale

Før samtalen:

Både arbejdsgiver og medarbejderen forbereder sig til samtalen. Der kan udleveres et skema til medarbejderen som hjælp til at sætte nogle tanker i gang. Indkald til samtalen i god tid og samtalen bør afholdes inden sidste arbejdsdag, så der er tid til nogle efterfølgende spørgsmål.

Samtalen:

Dette foregår som en dialog mellem arbejdsgiver og medarbejderen. Medarbejderen fortæller om sine erfaringer, både positive og negative oplevelser om arbejdspladsen. Arbejdsgiver kan supplere op med åbne spørgsmål, hvorfor, hvordan, hvornår, da dette normalt ligger op til dialog.

Efter samtale:

Samtalen afsluttes med at notere op, hvad der er gennemgået og aftalt. Dette kan med formål gøres i et skema. Arbejdsgiver skal overveje hvilke inputs fra samtalen, der skal følges op på, ting som kan forbedres, gøres på en anden måde.

Formålet med selve samtalen og opfølgningen, er at afklare om der er ting arbejdsgiver kan gøre bedre samt at undgå at medarbejderne forlader virksomheden.

Fratrædelsessamtale skema

For inspiration kan lønguidens Fratrædelsessamtaleskema gratis downloades. Skemaet udleveres til medarbejderen og bruges til samtalen. Alle arbejdspladser er forskellige, det kan være nødvendig at tilrette skemaet til netop din virksomhed.

Fratrædelsessamtale skema kan downloades gratis som skabelon.


Opnå større viden om lønstyring refusioner eindkomst med et lønkursus

Læs mere