Opsigelse lønmodtager

Opsigelse

En lønmodtager kan altid opsige sin stilling med det aftalte opsigelsesvarsel. I modsætning til arbejdsgiver, behøver lønmodtager ikke at begrunde sin opsigelse.

Opsigelse fra lønmodtager behøver ikke være skriftlig. Dette kan dog anbefales, da man er sikker på at opsigelsen er modtaget og man undgår misforståelser. Der er ikke noget formkrav til den skriftlige opsigelse og medarbejderen skal ikke begrunde opsigelsen.

Man bør som lønmodtager undersøge om der er nogle kunde- og konkurrenceklausuler man skal tage højde for, inden man siger op eller skrifter job.

Opsigelsesvarsel

En lønmodtagers opsigelsesvarsel vil fremgå af ansættelseskontrakten. Der kan også være en henvisning til funktionærloven eller en overenskomst, da er det disse der er gældende. Derudover kan der være aftalt et forlænget opsigelsesvarsel i bestemte perioder. I nogle brancher aftales dette på grund af travlhed i udvalgte perioder.

Opsigelsesperioden

I opsigelsesperioden har lønmodtager pligt til at møde på arbejde og stadig være loyal overfor arbejdsgiver. Loyalitets og tavshedspligt er stadig gældende i opsigelsesperioden.

Funktionærer

En funktionær kan opsige sin stilling med en måneds varsel, hvis andet ikke er aftalt. Det har ingen betydning, hvor længe en funktionær har været ansat, opsigelsesvarslet bliver ikke forlænget.

Opsigelsesvarslet for funktionærer er en måned ved en måneds udgang. F.eks. en funktionær opsiger sin stilling d. 12. maj, sidste arbejdsdag bliver d. 30. juni.

Hvis der er aftalt prøvetid, kan opsigelsesvarslet være mindre. Det afhænger af, hvad man har aftalt. Opsigelsesvarslet i prøvetiden kunne f.eks. være aftalt til 14 dage.

Har lønmodtager selv sagt op, er man ikke berettiget til fratrædelsesgodtgørelse, hvis man har været ansat i virksomheden over 12 år.

Dagpenge

Hvis lønmodtager siger op fra sit arbejde og er medlem af en A-kasse, ser A-kassen det som man er selvforskyldt ledig, og ikke har ret til dagpenge. Er man selvforskyldt ledig, får man en karantæne periode før man er berettiget til dagpenge. Dette bør man som lønmodtager undersøge med sin a-kasse.


Opnå større viden om lønstyring refusioner eindkomst med et lønkursus

Læs mere