MUS Samtale

Hvad er MUS?

Medarbejder Udviklings Samtale er en samtale mellem medarbejder og arbejdsgiver/leder, der skal udvikle og fastlægge fremtidige arbejdsopgaver. Samtalen har til formål, at afklare forventningerne mellem medarbejderne og arbejdsgiver. På denne måde opnår man mere målrettet og motiverede medarbejdere, som passer til virksomhedens mål.

MUS kan være med til at forbedre forholdet mellem medarbejderne og arbejdsgiver og give medarbejderne mere motivation og større arbejdsglæde.

Fordele ved MUS for medarbejderen:

- Mere indflydelse på arbejdet
- Udvikle færdigheder, ønsker om uddannelse
- Kendskab til arbejdsgivers forventninger

Fordele ved MUS for arbejdsgiver:

- Bedre kendskab til medarbejderens forventninger og færdigheder
- Hvad motiverer medarbejderen
- Hvilke ting kan arbejdsgiver forbedre

En MUS kan handle om hvordan medarbejderne trives og hvad der ønskes af fremtiden. Ved samtalen kan der tales om sociale forhold eller sættes faste mål for hvad medarbejderen skal forbedre eller udvikle.

Der kan f.eks. aftales, at medarbejder indenfor et år, har gennemført et bestemt kursus eller uddannelse.

MUS ligger op til, at medarbejderen kan udtrykke sine meninger, holdninger og ønsker til fremtiden. MUS er med til at fastholde og udvikle medarbejderen.

Der kan løbende laves opfølgning på MUS, dette behøver ikke kun være en gang om året. Der er dog vigtig, at arbejdsgiver følger op, på de emner man har aftalt eller snakket om til MUS.

Forløbet af MUS

Før samtalen

Både arbejdsgiver og medarbejderen forbereder sig til samtalen. Der kan udleveres et skema til medarbejderen som hjælp til at sætte nogle tanker i gang. Indkald til samtalen i god tid og sæt minimum en time af til hver medarbejder.

Samtalen

Dette foregår som en dialog mellem arbejdsgiver og medarbejderen. Det er vigtig at lytte til medarbejderens ønsker og ideer, både positive og negative. Arbejdsgiver bør lytte og lade medarbejderen tale, det er medarbejderens samtale. Arbejdsgiver kan supplere op med åbne spørgsmål, hvorfor, hvordan, hvornår, da dette normalt ligger op til dialog.

Efter samtalen

Samtalen afsluttes med at notere op, hvad der er gennemgået og aftalt. Dette kan med fordel gøres i et MUS skema. Skemaet gemmes til næste gang der afholdes MUS. På den måde kan man sammenholde resultaterne og se om målene er opfyldt.

Der kan også udarbejdes en handlingsplan/udviklingsplan, for hvordan arbejdsmålene skal opfyldes.

Det er vigtigt med opfølgning, både arbejdsgiver og medarbejderen skal holdes hinanden fast i det aftalte. Der kunne aftales, man mødtes igen om 3 måneder og lavede en kort opfølgning.

Hvis man undlader at følge op på MUS, er det i nogen tilfælde bedre, ikke at afholde samtalen. Indgås der en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder der ikke bliver overholdt, kan medarbejderen blive så skuffet og utilfreds og føle MUS er spild af tid.


Vil du vide mere om løn personale administration?

- med et lønkursus er du på rette vej...

Læs mere